In English
FORSIDE| HVEM ER VI?| VOGNPARK| VÆRD AT VIDE| ARKIV| LINKS| KONTAKT

Arkiv

På vej til Odense Her præsenterer vi en række gemte og glemte glimt fra en tid, der er gået. Har du noget du mener vi bør have i vores samling, så send det til os. Det værste der kan ske er, at vi kasserer det...

Otto i snevejr. Foto: Rasmus Eeg Sylvest Ultimo februar 2007 blev Danmark ramt af et herligt snevejr, der fik befolkningen til at gå i panik: Skoler, svømmehaller og forretninger blev lukket. Rutebiler, togafgange og møder blev aflyst (hvad gør folk i andre lande med sne?) mens vi udfordrede skæbnen og kørte hjem til en velfortjent fridag.

Nedstigning af Trollstigen. Foto: Søren Arnholt/Nephew På vej til Åndalsnes i Norge passerede vi i sommeren 2006 Trollstigen, der er en nydelig - og meget upraktisk - vej i Romsdalen. De 11 hårnålesving er kåret som "Norges vakreste bilrute" af Aftenpostens læsere. Og kønt er der.

Kim på ferie. Foto: Rasmus Agergaard Mellem de lange (eller korte) ture, har vi hver især fundet vores måde at holde pause på; her er Kim godt igang med at nyde det jyske efterår.

Ombygning af Otto. Foto: Adam Sjøgren Ultimo april 2005 ombyggede vi gennem sommeren endnu en bus, Otto: Til det omfattende puslespil blev der blandet andet brugt 40 kg lim, 100 kg bolte og skruer, 300 m lægter, 1.600 km ledning, 50 m2 nålefilt og 200 m2 gardinstof.

Frode ved Orø Kirke. Foto: Rasmus Agergaard Ren idyl - i 20 minutter! På en tur med Brorsons Kirkens rockgudstjeneste kom vi i februar 2005 til Orø, hvor alle fire årstider var repræsenteret gennem formiddagen - ægte dansk vintervejr.

Albert og Frode i Sverige. Foto: Jon Lynge M. Larsen Trods det, at vi kører ca. 200.000 km om året, er det uhyre sjælendt at vi mødes. Her er det dog sket på en rasteplads 500 km nordøst for København, hvor to af vore busser mødtes på hver sin tur gennem Sverige.

På vej mod Lyon. Foto: Jessica Tolf Vulpius En tre-ugers turne i Frankrig med Superheroes i efteråret 2001 bragte den tidligere lufthavnsbus rundt omkring. På 18 dage blev der kørt næsten 8.000 km i både højt- og lavtliggende landskaber; gennem dybe dale og over høje bjerge. Læs mere om turen her.

Farlige bordlamper Den 11. oktober 2000 kunne man i alle landets aviser læse, at vi måske lever livet farligt... I lang tid har vores bordlamper glædet mange musikere på landevejen. Pludselig viser det sig, at en sending (næsten) tilsvarende lamper er behæftet med fejl, der er så alvorlige at importøren kalder lamperne tilbage.

På vej til Trondheim På vej til Trondheim, februar 2000 skiftede vejret ubelejligt mange gange. Fra høj sol og tør vej til kraftigt uvejr med næsten en meter sne. Flere gange oplevede vi, at vejene blev lukket bag os...

Højt humør for små penge Under overskriften "Højt humør for små penge" skrev Anja Stausholm en artikel i en større jysk avis om stemningen hos Lovebites, da de i slutningen af januar 2000 kørte til Oslo og Stockholm i et for os velkendt køretøj. Artiklen bringes med tilladelse fra forfatteren.

Holger Den første bus blev præsenteret i en opsigstsvækkende bemaling udført af kunstnergruppen Twisted Mind System. Bussen er en Volvo B58/Aabenraa fra 1976, og den kørte oprindeligt som HT vogn 707 på linie 121 mellem Køge og Valby.

hos Cirkus Arena Cirkus Arena købte i begyndelsen af '00 den gamle B58'er for at kunne bruge den i deres cirkus-produktion. Et smukt otium; at køre kinesiske cykel-artister rundt i sommerlandet. Her er den fotograferet i Værløse efter at have skiftet farve...

Sille Trods dét, at Ikarus-busser er forholdsvis sjældne i Danmark, kørte denne bus hos os det meste af 1999. Erfaringerne viste, at man ikke nødvendigvis skal holde sig fra ungarsk bygget materiel. Bussen blev opkaldt efter Sille fra "Otto er et næsehorn" af Ole Lund Kirkegaard. Sille er Toppers kæreste; og Topper var ham, der tegnede Otto på sin væg.


BUSFORSYNINGEN - Nørre Allé 1, 2. th. - 2200 København N. - Tlf. 70 10 70 69 - www.busforsyningen.dk

webmaster
1-oct-2007